Triggerpunkter & Triggerpunkts akupunktur


Triggerpunkter:


Målet med behandlingerne er selvfølgelig at inaktivere triggerpunkterne. Ved at inaktivere punktet i musklen forsvinder muskelspændingen i punktet i løbet af ganske kort tid, ofte et minut.

Triggerpunktbehandlingen er en hurtig og sikker vej til at opnå smertelindring, da man under behandlingen udløser kroppens endorfiner, der er et smertestillende morfinstof. Det er dermed kroppens egne ressourcer, der trækkes på i behandlingen.

Med triggerpunktbehandling kan jeg specielt afhjælpe dig med:

  • Nakkeproblemer
  • Smerter i skulderen – Frossen skulder
  • Hofte -eller lændeproblemer
  • Iskiassmerter – Spændte baller
  • Rygsmerter – Hold i lænden
  • Tennisarm – Golfarm – Musearm
  • Lyskensmerter
  • Runners knee – Forstuvninger
  • Spændte Lægmuskler
  • Migræne
  • Hovedpine:  Isse-, pande-, tinding- eller nakkepine.
  • Traumer (akutte fysiske skader)


Hvad er et Triggerpunkt?


Triggerpunkt er et hyperirriteret og ømt punkt, en lille sammentrækning i muskelvævet, som gør at musklen bliver spændt og svag. Desuden kan et triggerpunkt sende smerter et andet sted hen i kroppen og derved kan man overse selve årsagen. Behandling af triggerpunktet vil med det samme udløse en strøm af smertelinderende endorfiner og trækker på kroppens egne ressourcer.

Et hårdt træningsprogram eller udstrækning kan gøre mere skade end gavn, hvis de aktive triggerpunkter ikke inaktiveres først.


Årsager til Triggerpunkter?


  • Traumer, akutte fysiske skader, smertefulde lidelser i bevægeapparatet?
  • Overbelastning over tid (f.ex have- eller malearbejde)
  • Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger
  • Ensidigt og statisk muskelarbejde, muse- og tennisarm


En typisk triggerpunkt behandling:


Når muskler overbelastes formes der triggerpunkter og der sker en lokal sammentrækning i musklerne. Det aktive triggerpunkt er ømt og medfører konstant smerte i musklen.

Ved hver behandling finder jeg frem til hvilke store musklegrupper, der er involveret. Dernæst finder jeg triggerpunkterne og inaktiverer dem. Det foregår ved, at jeg med tommelfingeren holder et konstant tryk på ca. 10-12 sek. (i nogen tilfælde op til 1 min.) og derved påvirker jeg de enkelte triggerpunkter til muskelspændingen forsvinder.

Triggerpunktterapien er en kort intensiv og effektiv behandlingsform. Kroppen reagerer forskelligt alt afhængig af hvilke skader, det drejer sig om, og hvor lang tid man har gået med smerterne. Jeg benytter stort set altid triggerpunktterapi i forbindelse med sportsmassagen. 


Triggerpunkt Akupunktur:


Ved ømme og spændte muskler ophobes der affaldsstoffer, der blokerer for blodcirkulation og nervebaner (det du kender som myoser). Ved at placere nåle i aktive triggerpunkter, kan muskelspændinger og myoser løsnes op. Muskler, der enten er for aktive eller inaktive, er mere følsomme og reagerer ved at skabe de smertefulde triggerpunkter, der kan give udstrålende smerter både lokalt og andre steder i kroppen. 

Jeg bruger triggerpunkt akupunktur som supplement til massagen, hvilket har en god effekt.